Tusinder er parate til at redde andres liv: »Danskerne stiller virkelig op«

Fagfolk, forskere og ofrene selv er ikke i tvivl. Mange patienter, som har været ramt af hjertestop, er i live i dag, fordi frivillige borgere rækker hånden op og er parate til at rykke ud for at hjælpe vildtfremmede i nød. Et rekordstort antal danskere har de senere år meldt sig som såkaldte »hjerteløbere«, der via deres mobiltelefon alarmeres af vagtcentralen og træder til og yder hjerte-lunge-redning ved et hjertestop i nabolaget, inden ambulancen når frem. Det fremgår af en ny status over ordningen, som ifølge forskere er unik på verdensplan, som har udviklet sig til at være en helt central del af akutberedskabet. »Det er en stærk ordning med imponerende mange deltagere. Den kultur, der er udviklet herhjemme, med at træde til og gøre noget for hinanden – og vide, at man kan hjælpe – er den stærkeste i verden. Danskerne stiller virkelig op,« siger Victor Elnegaard Kjærulf, der er læge og forsker i hjerteløberordningen. Vurderingen kommer på baggrund af en ny opgørelse fra TrygFonden, som driver ordningen, der startede i hovedstadsområdet i 2017 og efterfølgende er blevet udbredt til hele landet. I dag er der i alt 57.307 aktive hjerteløbere over hele landet, der er parate til at rykke ud og ofte ved hjælp af en hjertestarter forsøge at yde genoplivning. Det svarer til godt én procent af den voksne befolkning. Alene i de fem første måneder af i år blev de aktiveret til hjertestop i alt 1.309 gange – og ofte er hjerteløberne de første på stedet. Det anslås, at i mindst 70 procent af tilfældene er én eller flere hjerteløbere fremme, før det professionelle beredskab så som ambulancer indfinder sig på stedet. I 99 procent af tilfældene har mindst én hjerteløber accepteret alarmen I 98 procent af tilfældene har mindst to hjerteløbere accepteret alarmen. Her går den kritiske grænse Hjerteløberne har virkelig mulighed for at gøre en forskel. Det anslås, at der årligt forekommer 5.000 hjertestop uden for hospitalet, hvor der bliver forsøgt genoplivning. Det svarer til 14 personer om dagen, hvoraf 75 procent får hjertestop i private hjem, mens 25 procent får hjertestop i det offentlige rum. Hvert minut er afgørende. Formålet med hjerte-lunge-redning – altså hjertemassage og kunstigt åndedræt – er således at pumpe blodet rundt i kroppen, så skader på vitale organer som følge af iltmangel reduceres. Ligeledes kan det være nødvendigt at bruge hjertestarter for at genoprette en normal hjerterytme, så hjertet kan slå af sig selv igen. Ifølge Victor Elnegaard Kjærulf ligger den kritiske tidsgrænse, når én falder om med hjertestop, omkring 10 minutter. Herefter vil man enten være genoplivet eller død. Det har selv det lynhurtige danske akutsystem med et hav af ambulancer imidlertid svært ved at nå. Det vil sige, at hvis der ikke er nogen, der rører og hjælper patienten, før ambulanceredderne eller akutlægen når frem, så vil chancen for overlevelse være »uendeligt lille«. Det er derfor, at det er så afgørende, at nogen på skadestedet eller forbipasserende hurtigt træder til og giver sig i kast med genoplivning. »Det går simpelthen så stærkt. Der er ikke tid til at vente på de professionelle; det er nødvendigt, at nogle andre gør noget,« siger Victor Elnegaard Kjærulf. Det har reddet liv Forskere i Region Hovedstaden er i øjeblikket ved at granske effekten af ordningen ved en stor lodtrækningsundersøgelse, hvor kun den ene halvdel af 112-alarmopkald vedrørende hjertestop reelt aktiverer hjerteløberne, mens alarmen ikke går igennem i den anden halvdel af tilfældene. Herefter sammenlignes grupperne på overlevelse, og hvor mange der er i live efter 30 dage. Undersøgelsen ventes at blive præsenteret til næste år, men allerede nu er der en klar overbevisning om, at ordningen har været med til at redde liv. Både Victor Elnegaard Kjærulf og hjerteløberordningen fremhæver, at der findes et hav af cases, hvor ordningen uomtvisteligt har været med til at redde liv og »helt sikkert har været udslagsgivende«. I Hjerteforeningen svarer man også umiddelbart »ja« til spørgsmålet om, hvorvidt man tror, at ordningen redder liv. »Det er afgørende for at overleve et hjertestop uden for hospital, at medmennesker træder til med hjertelungeredning inden for få minutter, og det har ordningen været med til at skabe ekstra opmærksomhed om. Den geografiske spredning af hjerteløberne ud over hele landet har i mange tilfælde med til at speede hastigheden af hjælpen op. Det er meget værdifuldt,« siger chefkonsulent for akutområdet i Hjerteforeningen, Rikke Primdahl. Regioner tager over Patientorganisationer og læger i akutberedskabet ude i regionerne peger også på, at hjerteløberne har vist sig at være et stort aktiv i tyndtbefolkede områder af landet, hvor ambulancerne kan være længere tid om at nå frem. Det gælder blandt andet i Region Sjælland, der har haft udfordringer med at rekruttere nok ambulancereddere og paramedicinere til at bemande sine ambulancer og fået kritik for at have mange tilfælde med ekstraordinært lange responstider. Her er man rigtigt glade for hjerteløberne, lyder det fra David Høen-Beck, der er ledende overlæge og akutlæge på regionens vagtcentral og i lægebilen. »Særligt i yderområderne har vi rigtig god gavn af hjerteløberne som en »first response«, der kan sætte noget i gang, inden ambulancen når frem. Jeg tænker bestemt, at de har været med til at redde liv,« siger han. Generelt er det opfattelsen i regionerne, at hjerteløberne har udviklet sig til at få en helt central placering i den hjælp, der ydes i akutte tilfælde. Hidtil har ordningen været drevet og finansieret af TrygFonden, men der er aktuelt dialog om at overdrage den til regionerne, så det offentlige sundhedsvæsen fremover kommer til at stå for driften. Blandt politikere i regionerne er der stor opbakning til ordningen. Formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K), kalder det en »smuk tanke«, at lokalsamfundet bidrager og træder til, når nogen rammes af hjertestop. »Hjerteløberordningen er en kæmpe succes, som vi selvfølgelig skal gøre alt for at videreføre.« Han peger også på, at ordningen er blevet en integreret del af beredskabet og ofte er fremme før ambulancen, uden at det må føre til, at regionerne slækker på deres ambitioner for ambulancernes responstider. »Hvert et minut og sekund, vi kan vinde, er værdifuldt.« https://www.berlingske.dk/indland/tusinder-er-parate-til-at-redde-andres-liv-danskerne-stiller-virkelig-op